Kneel before the Superior Queen of Chat

Endelig - endelig - noget jeg faktisk kan i forvejen.
At chatte!!!! På nettet som i frokoststuen, med sidemanden i en Indonesisk bus eller på Mols-linjen. Chatte er simpelthen noget, jeg kan.
"Sherman, Sherman, Sherman" (et utroligt smittende begejstringsudråb fra moderen i "Familien Klump" - plat som ind i h... - se den). Mon man deraf kan udlede, at jeg er dygtig eller bare useriøs? I øvrigt undrer det mig ofte, hvor forskelligt vi er blevet udstyret med talenter; Mange af mine venner er utroligt dygtige til f.eks. at bygge haveskure, ordne biler og motorcykler, sy og strikke, lave mad og udregne svære matematiske hovedbrud eller spille på trompet - efter noder!
Jeg er god til at huske telefonnumre, til at finde ting, jeg har en smuk håndskrift og et chat-ligt gemyt. Hvorfor? Hvorfor blev jeg dog ikke udstyret med en evne, jeg kunne drage bare en smule økonomisk nytte af?
Nå, men ugens udfordring kan jo byde på overraskelser...

Vil du se min smukke profil??

Siden jeg besluttede, at jeg alligevel ikke vil lægge et billede ind på min blog af mig selv (fordi min virkelige profil kan virke skræmmende på børn og sarte sjæle), har jeg fået det meget bedre.
I øvrigt har jeg nu så travlt med at subscripe RSS feeds, at jeg desværre ikke længere har tid til at passe mit arbejde (undskyld, Dorthe - men det var dig selv, der lokkede mig til 23 ting istedet for 1000 andre ting), og jeg vil da lige med det samme melde ud, at jeg har lagt RSS-fingre på alle de blogs, jeg kender forfatteren af - så ved I det!
Det er sjovt, det her - men også lidt spionage-agtigt (måske er det derfor, det er sjovt).

Linselam

Åh, jeg troede aldrig, det ville blive nødvendigt, men nu er jeg nødt til at melde:
"Houston, we have a problem"
Jeg har slet ingen billeder tilgængelige, så jeg kan ikke lægge dem ind. Og selv om jeg havde, er jeg ikke sikker på, jeg forstår fremgangsmåden....
Ellers synes jeg bestemt, det går fint, og det er faktisk rigtig sjovt at skulle lave alle disse ting.
Jeg kan mærke, jeg lærer noget. (Det var ganske vist lidt ubehageligt i starten, men nu er jeg ved at vænne mig til fornemmelsen) :-)

Rocket-launching

Three - Two - One - Ignition! Illumination!
Sådan! Ud med anonymiteten! Væk med giroindbetalingskortet til Anonyme Anonymikere! (Penge ud af vinduet - jeg fandt aldrig rigtigt ud af, hvem der egentlig gik på holdet!)
Det er meget muligt, at det kun tager fem minutter at handle i Fakta og oprette en blog, men det er alligevel et stort spring for en lille pige - direkte ud i cyberspace!
Og for at citere en slags kollega (som dog ikke er bibliotekar, men astronaut): "That's one small step for man, one giant leap for mankind".
Med egne ord: "That's one step for a small woman, one giant leak for man kindness..."